Nyt lovforslag lægger op til en strafferamme på op til 3 år for psykiske vold. Hensigten med det nye forslag er, at psykisk vold skal ligestilles med fysisk vold.

Her er en række generelle kendetegn på psykisk vold, som kan være med til at vurdere, om du eller en du kender måske er udsat for psykisk vold.

Tegn på psykisk vold

  • Din kæreste kontrollerer eller manipulerer dig.
  • Din kæreste ydmyger og håner dig.
  • Din kæreste vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser eller hvem du ser.
  • Din kæreste tjekker din mobil eller profiler på nettet.
  • Din kæreste kalder dig øgenavne.
  • Din kæreste truer med at ødelægge nogle af dine ting.
  • Din kæreste ringer hele tiden eller skriver uforholdsvis mange beskeder, når I ikke er sammen og bliver sur, hvis du ikke svarer med det samme.
  • Din kæreste vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.
  • Du skal tage særligt hensyn, så din kæreste ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.
  • Du har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.
  • Du isolerer dig fra familie eller venner, fordi du synes, at det er lettere.
  • Du føler dig forvirret, ked af det og har svært ved at se klart, når du tænker på dit forhold.
  • Du gør ting, som du egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre din kæreste tilfreds.

Læse mere om lovforslaget her.