Arbejde, privatliv, kultur og stress
Arbejde, privatliv, kultur og stress er en kompleks problemstilling og skyldes i langt, langt de fleste tilfælde en række forskellige faktorer. Løsningen skal findes både i privatlivet, i tilrettelæggelsen af folks arbejde og ved en ændring af samfundskulturen, siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund (DA).
Af undersøgelsen fremgår det, at folk har forsøgt at gøre opmærksom på problemerne på deres arbejdsplads. Men kun tre procent af psykologerne vurderer, at deres klienters arbejdsplads har gjort en indsats for at løse problemerne, før det gik galt.
Formand for Dansk Psykolog Forening, cand.psych. Eva Secher Mathiasen mener, at virksomhederne har brug for adgang til bedre rådgivning.
– Langt størstedelen, der går ned med stress, vender tilbage til deres arbejde efter at have været syge og får sammen med ledelsen tilrettelagt og lavet en plan for deres arbejde. Det illustrerer, at stress bliver taget alvorligt af ledelsen. Men det illustrerer også, at stress først bliver taget rigtig alvorligt, når folk er blevet syge. Og at virksomhederne har brug for adgang til bedre rådgivning, så man undgår, at det kommer så vidt, siger Eva Secher Mathiasen.
Hun er enig med Ulla Sørensen i, at arbejdsgivere og arbejdstagere har en fælles interesse i at få løst problemerne.
– Man må op af skyttegravene og bort fra dæmoniseringen af hinanden. Der er mange forhold i vores liv og arbejdsliv, som er medvirkende til, at vi kan blive syge af stress. Det vil oftest være et kompliceret samspil mellem mange faktorer, der gør det svært for den enkelte. Derfor er det vigtigt at få nuanceret debatten, siger Eva Secher Mathiasen.
Arbejde, privatliv, kultur og stress
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at arbejdsgiverne allerede i dag tager stress meget alvorligt.
– I dagens Danmark er medarbejderne virksomhedernes vigtigste ressourcer. Derfor arbejder mange virksomheder målrettet for at forebygge stress og sikre trivsel for deres medarbejdere. Og faktisk har hver anden private virksomhed med over 20 ansatte en handlingsplan for håndtering af stress, siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund (DA).
– Stress er en kompleks problemstilling og skyldes i langt, langt de fleste tilfælde en række forskellige faktorer. Løsningen skal findes både i privatlivet, i tilrettelæggelsen af folks arbejde og ved en ændring af samfundskulturen, siger hun.
Kilde: Fagbladet 3F
Lyngby Samtaleterapi tilbyder behandling af stress.