psykolog-psykoterapeut i lyngby

Medlem af Dansk PsykoterapeutforeningDin garanti for professionel psykoterapi af høj kvalitet.

Psykolog-Psykoterapeut i Lyngby. Hvad er egentlig forskellene? Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for samtaleterapi. Samtaleterapi består i at en Psykoterapeut, Psykolog eller Psykiater ved hjælp af gentagne samtaler, forsøger at afhjælpe en klients psykiske problemer.

Forskellen på Psykolog-Psykoterapeut samt Psykiater

Danske Psykoterapeut forening har beskrevet forskellene mellem Psykolog-Psykoterapeut her.

Psykoterapi og metoden

Terapiformen er en integrativ (sammensat) psykoterapi. Den er oplevelsesorienteret og bygger på den nyere kognitionsforskning og emotionsteori. Desuden bygger den på den neuroaffektive tilknytningsteori, udviklings- og personlighedspsykologi. Formen tilpasses den enkelte klient og den aktuelle problemstilling.

Metoden er videnskabelig og teoretisk velunderbygget. Den resultatorienterede og systematiske opbygning er meget hjælpsom i forhold til at støtte klientens forandringsproces.

Den kognitiv adfærdsterapis antagelse er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer. Hvis man kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive.

Den emotions-fokuserede terapi ser vores følelser som et indre navigationssystem, der fortæller om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. Det giver klienten mulighed for at kende sit behov og hvordan vedkommende mest hensigtsmæssigt kan handle i en given situation.

Den emotions-fokuserede terapi vægter det trygge, empatiske rum og den gode tillidsfulde relation mellem terapeut og klient højt og anser det som en forudsætning for et udbytterigt terapeutisk arbejde.

Terapeuten følger og spejler klienten fra øjeblik til øjeblik, og når det relationelle niveau anses for veletableret, skærpes fokus på en mere aktivt guidende interventionsform fra terapeutens side.

Den emotions-fokuserede terapi er teoretisk velunderbygget og meget systematisk opbygget, hvilket i et pædagogisk og terapeutisk perspektiv, gør den let og overskuelig at formidle og forstå for klienten.

Den er som den første og eneste terapiform indenfor den humanistisk eksistentielle (oplevelsesorienterede) psykoterapeutiske tradition og metode, der hviler på veldokumenterede og velbeskrevne forskningsresultater, og som i øjeblikket markerer sig stadigt stærkere i såvel USA og Canada som i Europa.

Du er velkommen til at kontakte Lyngby Samtaleterapi for en uforpligtende samtale om netop dine muligheder.

Se hvilke behandlinger Lyngby Samtaleterapi tilbyder her.

Lyngby Samtaleterapi, Lyngby Rosenvænge 31, 1. th., 2800 Kongens Lyngby, Telefon +45 91 92 29 83